A image kredit
iDialog
Styrker menneskers deltagelse og handlekraft
Agnete Neidel er stifter af iDialog. Hun kæmper for at gøre erfaringseksperter til centrale partnere i udviklingen af bedre velfærdsløsninger. Det gør hun ved at designe og facilitere processer, hvor mennesker med levede erfaringer kommer til orde. Og hvor dialog på tværs af perspektiver bliver mulig.
Rådgiver og understøtter organisationer: fra gode intentioner til handling
Agnete bistår organisationer i at udvikle strategier, beslutningsstrukturer og kompetencer, der giver nemmere adgang til indflydelse og medskabelse for 'dem, det handler om'.
Det gør hun eksempelvis gennem samarbejder med organisationer som Red Barnet, hvor hun understøtter organisationen i at omsætte et strategisk mål til praksis. Nemlig deres mål om at styrke børns stemme og deltagelse. Eller når hun hjælper Veluxfonden med at involvere erfaringseksperter i fondens uddelingsarbejde.
Og så hjælper Agnete mennesker med at organisere sig, så de selv kan gøre sig gældende i debatten og velfærdsudviklingen. For eksempel som koordinator i Stemmer for Hjem - en gruppe unge med hjemløseerfaringer, som er i gang med at opbygge deres egen interesseorganisation.
Bringer de unges stemmer ind i udviklingsarbejdet
IDialog mener, at vi skal demokratisere måden, vi arbejder med velfærdsudvikling på. Målet er at opbygge mere kapacitet i organisationer til at involvere flere af dem, det handler om. Mere og dybere end før.
Hun ved, hvad mennesker kan og vil bidrage med, hvis rammerne er rigtige. Selv i de mest udsatte livssituationer.
"Det kræver udvikling af tilgangen til samskabelse, så den også formår at give stemme til mennesker, der lever i en kaotisk hverdag eller har omfattende mistillid til, at nogen vil lytte til dem."
- Agnete Neidel, stifter